Re: Hvor er vi på vej hen?

  • From: Lau Sennels <lsennels@xxxxxxxxx>
  • To: "astrolist@xxxxxxxxxxxxx" <astrolist@xxxxxxxxxxxxx>
  • Date: Sun, 13 Feb 2011 15:49:56 +0000

Hej Niels.

Om ideen er ny eller ej er for så vidt underordnet. Torbens indlæg peger på et 
problem for danske astronomiforeninger. Hvis den foreningsformel man bruger nu 
ikke virker efter hensigten, må man prøve en anden.

Jeg tror du misforstår mit foreslag. Jeg argumenterer netop for at samle 
interessen og de aktive i de danske foreninger ét sted. En internetbaseret 
løsning er naturlig, blandt andet fordi man kan deltage, uafhængigt af hvor i 
landet man bor. I sådan en sammenhæng kan man både diskutere bredt og snævert, 
forhåbentlig med flere end hvis det foregik i den lokale klub. Hvad der er lige 
så interessant er at kan man arrangere og diskutere hvad der skal ske i Holbæk 
næste torsdag, sådan at alle har mulighed for vide, diskutere og deltage uanset 
om de har tilknytning til et bestemt geografisk område eller en bestemt gruppe 
mennesker eller ej. Det er så vidt jeg kan se ikke tilfældet som tingene står 
nu.

Det citat du greb fat i, er et argument for at der er nogle fordele ved at 
holde op med at tænke som medlem af ØAA eller KAF, men snarere som dansk 
astronomiinteresseret. Geografisk oragnisation kan have spredende såvel som 
samlende effekt. Jeg foreslår at man man mindsker geografi som den primære 
organisatoriske faktor. Alle kan se alle andre, og konkrete aktiviteter vil 
afhænge af den konkrete vilje til at mødes, snarere end hvor klublokalet 
tilfældigvis er.

Naturligivs kan enhver starte deres egen klub eller eget onlineforum. Pointen 
er at ovennævnte bedst kan lade sig gøre hvis de eksisterende klubber flytter 
deres aktivitet fra klublokalet og den lokale generalforsamling til en fælles 
organisation. Organisation er væsentlig. Den skal bare passe til formålet.

Med venlig hilsen.
Lau

On 13 Feb 2011, at 14:02, "N. Foldager" <nf@xxxxxxxxxx> wrote:

> 
> Lau:
> 
>> Hvorfor ikke lægge de danske lokalforeninger sammen til én
>> forening, som primært er organiseret på internet? Man ville undgå
>> den geografisk betingede fragmentering, og medlemsaktiviteter
>> ville naturligt være rettet mod alle landets medlemmer hvilket
>> ville have en række fordele, blandt andet et aktivitetsniveau som
>> bedre kan understøtte specialisering. Det ville også gøre det
>> enklere at organisere og kommunikere landsdækkende arrangementer.
>> De kunne måske endda gøres mere ambitøse end hvis de var
>> organiseret lokalt. 
> 
>> Lokalt kurnne man naturligvis stadig mødes hver tirsdag, hvis det
>> har interesse, men det ville være lige så naturligt at lave
>> (ad-hoc) aktiviteter baseret på interesse, mellem medlemmer som
>> ellers ville høre til forskellige klubber. Hvorfor kan
>> amatørastronomer i Randers ikke lige så godt mødes mend ligesindede
>> i Silkeborg og Viborg (eller tilsvarende Holbæk, Hillerød og
>> Helsingør) end at tage til Århus? 
> 
> 
> Jeg har en smule svært ved at se det nye, eller gevinsten, i det 
> forslag: At man organiserer sig på internet efter interesser og at 
> de, der har lyst, fortsat mødes lokalt. 
> 
> Det står da enhver interessegruppe frit for at gå sammen på nettet. 
> Det er der jo mange eksempler på. 
> 
> Og de, der har lyst, mødes lokalt i de nuværende foreninger.
> 
> Der er også fællesarrangementer organiseret over nettet. 
> Stevnstræffet f.eks. 
> 
> Hvis problemet defineres derhen, at der lokalt er for lidt 
> tilslutning til fysiske arrangementer, hvorfor skulle det så blive 
> bedre ved at sprede det enkelte interesseområde ud over hele landet?
> 
> Mvh
> 
> Niels Foldager

Other related posts: