Re: Forsøg med nyt layout [OT]

  • From: Jesper Thorup Nielsen <astrolist@xxxxxxxxxxxxxxx>
  • To: astrolist@xxxxxxxxxxxxx
  • Date: Mon, 14 Dec 2009 07:32:24 +0100

Hej Torben

Der er jo et noget mere moderne og også overskueligt design.
Men ønsker man at siderne skal vises optimalt i så mange webbrowsere som 
mulige så er det en god ide at overholde webstandarterne. Du kan se 
hvordan din side klarere sig på

http://validator.w3.org/check?uri=http://tocobs.org/new.html

Uden af afsløre for meget af resultatet, så kan jeg vist godt nævne at 
der er lidt at gå i gang med ;-)
En anden fordel ved at overholde standarten kan være en bedre placering 
i søgemaskiner, jeg læste en gang at søgemaskiner var venligere stemt 
over for eksemplariske websider, hvor meget der er om snakken ved jeg ikke.
Jeg har selv været opperationen igennem for nafa.dk og det er et 
virkeligt tidskrævende arbejde. Men jeg mener at man som hjemmeside 
ansvarlig har en forpligtigelse til at overholde gældende standart. At 
alle webbrowser så ikke er lige så velopdragen er en helt anden 
diskussion ;-)

MVH

Jesper


Torben Taustrup skrev:
> Hej folkens
>
> Jeg har været ved at eksperimentere med et nyt 
> hjemmesidedesign.
> Der er nok lige så mange meninger om hjemmesidedesign, som 
> der er mennesker.
> Hovedformålet er naturligvis, at læseren har adgang til 
> oplysninger og at de er præsenteret på en overskuelig og 
> logisk måde. Førstesiden vil nok bære præg af, hvad 
> websideredaktøren mener er det mest væsentlige - og altså 
> ikke nødvendigvis direkte viser, hvad den besøgende søger 
> efter.
> Der er muligvis en tendens til at der fokuseres på det 
> smarte frem for det enkle, funktionelle og overskuelige.
> Man skal ikke undervurdere signalværdien i selve de grafiske 
> design - det er jo det som bibringer den besøgende et 
> indtryk af, hvad det er for et foretagende der har sitet.
> Ifølge god typografisk skik skal linjerne ikke være for 
> lange - tænk på, hvordan aviser og tidsskrifter er sat op 
> med spalter. Derfor er hele skærmbredden ikke udnyttet. I 
> dag kører folk jo med widescreen, og det format  modarbejder 
> til en vis grad muligheden for at lave et grafisk design som 
> tilfredsstiller behovet for overblik.
> I stedet for at skue i en vandret retning skal man i stedet 
> scrolle, og undgår så al for megen information på een gang.
> Da den nye side ikke er hovedsiden, virker links som peger 
> tilbage på hovedsiden ikke.
> Kritik er velkommen.
>
> http://tocobs.org/new.html
>
> mvh
> Torben
>
> Torben Taustrup
> TOC Observatory homepage
> http://tocobs.org
> "Just do it" 
>
>
>   


Other related posts: