[loco_forening] Fwd: Ubuntu Danmark som officiel forening

  • From: "Søren Bredlund Caspersen" <soeren.b.c@xxxxxxxxx>
  • To: loco_forening@xxxxxxxxxxxxx
  • Date: Thu, 15 May 2008 22:25:43 +0200

Hej alle

Først (forhåbentlig) velkommen på vores nye mail liste. Send mail til
loco_forening@xxxxxxxxxxxxx for at nå os alle. Der findes et arkiv
over tidligere beskeder her:
//www.freelists.org/archives/loco_forening/  (lidt tomt pt.)

Jeg har taget mig den frihed at tilmelde jer alle. Se i øvrigt her for
tilmelding / afmelde: //www.freelists.org/list/loco_forening

Jeg syntes Martins forslag virker fornuftigt. Et enkelt sted jeg ville
foreslå en ændring ville være koordinationsgruppen. Jeg ville helt
fjerne den - og lade det månedlige IRC møde nedsætte arbejdsgrupper
efter behag (som f.eks. den gruppe vi er i nu eller gruppen vi
nedsatte til at koordinerer Hardy Release Party).

Jeg syntes dog også vi skylder IRC mødet at fremlægge en anden
løsning, nemlig at lade LoCo teamet køre videre som hidtil og så
oprette en ny (og uafhænging) forening til udbredelse af Ubuntu i
Danmark (eller tilsvarende formulering). Det ville have den fordel at
der var et centralt sted at have nogle midler som så kunne søges /
uddeles til Ubuntu fremmende aktiviteter. Det kunne så være LoCo
teamet, lokale LUGs og alle mulige andre der kunne ansøge disse
midler. Yderligere ville der være en officiel grupper der f.eks. kunne
stå for leje af lokaler eller lignende til udadvendte arrangementer.

Lad mig understrege at jeg støtter Martins forlsag, men jeg syntes det
andet også er en mulighed som vi skylder at bringe på banen så IRC
mødet kan tage en fornuftig beslutning på et ordentlig grundlag.

I andre skal selvfølgelig være velkomne til at byde ind med
kommentarer eller ideer, men ellers tror jeg at jeg om en uge (eller
hvornår jeg får tid) vil dykke lidt ned i den tidligere nævnte wiki
side og prøve at overføre noget af vores mail korrespondance til
'skrift'.

Mvh.
Søren


---------- Forwarded message ----------
From: Martin Pihl <martinpihl@xxxxxxxxx>
Date: 2008/5/12
Subject: Re: Ubuntu Danmark som officiel forening
To: Søren Bredlund Caspersen <soeren.b.c@xxxxxxxxx>
Cc: shiyee@xxxxxxxxx, lhademmor@xxxxxxxxx, andlo@xxxxxxx, agger@xxxx


Hej Søren – og alle andre

Lad mig først beklage at jeg har været så sen til at komme med input
fra min side. Sygdom, travlhed og godt vejr er årsagerne :)

Jeg er helt enig i din betragtning, Søren, at udfordringen kan opdeles
i to opgaver: Vedtægterne og strukturen. De to ting hænger i det store
og hele sammen, men for overskuelighedens skyld vil det være bedst at
diskutere de to ting for sig. Da principperne i både vedtægter og
foreningsstruktur skal hænge sammen, vil jeg foreslå, at vi starter
med at diskutere de overordnede linjer i disse to.

Vi står med følgende struktur pt:

Styregruppen
Har ansvar for indkaldelse til IRC møder. Minder lidt om en foreningsbestyrelse
Månedtligt IRC møde
Aktiviteter planlægges og besluttes her
Team Contact
Står for kontakten til Community Council
Ubuntu-DK medlemsskab
Anerkendelse for god indsats
Alle andre
Kan deltage som de vil

Grundlæggende er det en meget dynamisk og demokratisk struktur, som
det bestemt er værd at bevare i en formel forening, hvor paragraffer
og fastlagte strukturer kan føles mere kvælende. Udfordringen er
derfor i mine øjne at tage det bedste fra disse to strukturer og koge
sammen, og den største udfordring synes jeg, har været at håndtere den
måde, som vi bruger 'ubuntu-dk medlemsskab' på i dag, samt at bevare
åbenheden hvor enhver aktiv kan dukke op til IRC mødet og deltage i
beslutninger.

Centralt i mine overvejelser har også været, at foreningen skal være
så bred, at den kan dække over Ubuntu-engagerede, som ikke er direkte
involveret i LoCo teamet. Altså en paraplyorganistion af en slags.

Mit foreslag går på følgende:

Optagelse i foreningen foregår som sædvanligt ved indmeldelse og
betaling af kontingent.
Det nuværende 'ubuntu-dk medlemsskab' omdannes til foreningens
VIP-medlemsskab. VIP-medlemsskab kan ikke købes, og tildeles på IRC
mødet efter en nominering af personen fra et af foreningens medlemmer.
VIP-begrebet lyder lidt uldent i jantelovsdanmark, men det er jo ret
beset det, som det er nu med medlemsskab af både ubuntu-dk men faktisk
også med medlemsskab af global Ubuntu. Og en gulerod må der jo også
gerne være til de aktive.
Generalforsamlingen vælger bestyrelsen
Bestyrelsen opgave ligger ikke i at stå for aktiviteter eller
koordinere aktiviteter. Bestyrelsens opgave er derimod at sørge for at
foreningens 'daglige' drift er i orden, og at der ikke indenfor
foreningens regi foretages ting, som er i strid med foreningens
vedtægter. Bestyrelsen har bemyndigelse fra generalforsamlingen til at
disponere over foreningens økonomi indenfor de retningslinjer, som er
angivet af generalforsamlingen.
IRC møderne afholdes som åbne medlemsmøder, hvor alle interesserede,
foreningsmedlemmer som ikke-medlemmer kan deltage og beslutte.
Der oprettes en koordinationsgruppe, som har de mere konkrete
aktiviteter til opgave. Skal der tages beslutninger på IRC møderne,
som man ikke vil have ikke-foreningsmedlemmer med til at beslutte, kan
IRC mødet være en rådgivende instans, som giver sin mening til kende
overfor enten koordinationsgruppen eller bestyrelsen, som foretager
beslutningen.
Koordinationsgruppen kan optage medlemmer efter behag
(foreningsmedlemmer som ikke-foreningsmedlemmer), og herved bevares
derfor den åbne, flade og demokratiske struktur, vi har i dag, hvor
enhver med tid og lyst kan bidrage på næsten ethvert plan, som man
vil.
LoCo Team kontakten fungerer som nu, men vælges af generalforsamlingen
eller bestyrelsen?

Strukturen kommer følgende til at se sådan ud:

Generalforsamlingen
Fastsætter foreningens vedtægter og retningslinjer, og vælger bestyrelsen.
Bestyrelsen
Har ansvaret for at foreningen kører efter vedtægterne; kan uddele
penge til aktiveter mm.
Team Kontakt
Vælges af bestyrelsen eller generalforsamlingen.Står for kontakten til
Community Council
Koordinationsgruppen
Koordinerer og planlægger aktiviteter. Står for medlemsmøderne (IRC møderne)
VIP medlemsskab
Foreningsmedlemmer særligt anerkendt for deres arbejde.
Almene medlemmer
Har stemmeret til generalforsamlingen.
Ikke-medlemmer
Kan deltage i IRC møder og alle øvrige aktiviteter, med mindre andet
er angivet. Har ikke stemmeret til generalforsamlingen.

Umiddelbart kunne det ligne en mere kompliceret struktur, men det ved
nærmere eftersyn, er det det faktisk ikke. Udefra vil nye
Ubuntu-brugere se det således:

Generalforsamling
Bestyrelse
Koordinationsgruppe
VIP medlemmer

For en dansker som udmærket kender en foreningsstruktur, er det derfor
meget tydeligt, hvordan det danske LoCo team hænger sammen. Der vil
ikke være nogen tvivl om, hvem man kan gå til, hvis man vil noget
bestemt. Man kan gå til bestyrelsen, koordinatiosngruppen eller VIP
medlemmerne, og man vil i alle tilfælde vide, at det er nogle mere
eller mindre centrale folk, som kan lede en på videre vej.

I den hele lange smørelse ligger der en sammenblanding af struktur og
principper i forbindelse med vedtægterne, og jeg er heller ikke sikker
på, at jeg har uddybet de forskelige punkter nok.

Mvh
Martin / pimanx

On Tue, 2008-05-06 at 22:05 +0200, Søren Bredlund Caspersen wrote:

Hej alle.

Lad mig først undskylde den lidt uelegante løsning med at sende ud som
en mail til jer alle. Jeg troede det ville være lettere at finde et
sted at oprette en gratis og reklamefri mail-liste. Men jeg har
opgivet at lede mere - hvis nogen af jer har adgang til at oprette en
liste et sted så giv endelig lyd, ellers må vi klare os ved at
videresende mails til os alle.

Vi skal komme med et oplæg til et kommende IRC møde om mulige måder at
stifte en 'officiel' forening for Ubuntu i Danmark. Som jeg ser det er
der to delopgaver i dette.

Den ene er formulering af vedtægter til sådan en forening. Altså, hvem
kan være medlem, hvor mange pladser skal der være i bestyrelsen osv.

Den anden er afklaring af hvad der skal ske med de forskellige
'titler' og strukturer vi har i LoCo-team'et nu. Altså, hvad sker med
de 'medlemskaber' der er blevet uddelt af de sidste IRC møder, med
styrergruppen, hvor meget magt skal ligge hos bestyrelsen for den nye
forening osv? (Se evt. her https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/Struktur
hvilke 'titler' vi har i spil.)

Som jeg ser det er det altså vores opgave at finde mulige 'løsninger'
på disse udfordringer - og der hvor der er flere fornuftige muligheder
må vi vel præsenterer de forskellige muligheder for IRC mødet og så
lade mødet træffe beslutningen.

Jeg vil foreslå at vi starter med en hurtig runde her på mail'en og så
ellers begynder at få noget ned på 'skrift' på wiki'en. Det er vel
oplagt at arbejde videre på denne side:
https://wiki.ubuntu.com/DanishTeam/M%C3%B8der/UbuntuDKsomForening

Mvh.
Søren (sbc)

Other related posts: