[u35kbh] 11. marts '10 kl. 18:00 - PROSA U35 møde - Forsvar friheden på nettet
- From: "Vidir Valberg Gudmundsson" <vvg@xxxxxxxx>
- To: <u35kbh@xxxxxxxxxxxxx>,"Mikkel Nonboe" <mno@xxxxxxxx>
- Date: Tue, 09 Mar 2010 16:39:54 +0100
Hej
Hermed en reminder om PROSA U35 møde på torsdag d. 11. marts - i PROSAs
lokaler på Ahlefeldtsgade 16.
Vi starter klokken 18:00 - og det bliver rigtig fedt!
Dagsordenen er foreløbigt:
1. Ændring af navn til PROSA Ung
2. Grundlag for "Frihed på nettet” (er længere nede i denne mail)
3. Kampagne tema forslag
4. Zombies walk for "Frihed på nettet" – 1.maj
5. Seminar 15-16. maj '10
6. Evt.
Skriv gerne om du kommer - så sørger vi for at der er sandwich (husk at
skrive hvis du har allergier eller er vegetar/veganer)
Hilsen
Vidir
ps. du kan selvfølgelig også skrive hvis du har spørgsmål af hvilken som
helst art! :D
----
Nedenfor kan du læse grundlaget for kampagnen:
Forsvar friheden på nettet Frihedens slagmark erdigital. Privacy, net
neutralitet, forbrugerrettigheder ogytringsfrihed møder modstand og
liberale rettigheder bliver ikkeautomatisk overført til den digitale
verden. Er der en forskel på denfysiske og digitale verden og giver det
derfor mening at tale omdigitale rettigheder?
Ja - det mener PROSAs ungdomsnetværk U35.
Beskyt den lige adgang til internettet
Siden internettets opfindelse er det blevet kørt på det koncept
derkaldes “net neutralitet” (fra engelsk: net neutrality), hvilket i
bundog grund går ud på at alle skal have lige adgang til nettet.
Net neutralitet gør, at vi kan tilgå hvilken som helst side, uanset
omdet er en erhvervsside eller en privat hjemmeside, alle sider er
dermedpå lige fod.
Vi antager da også at vi kan bruge alle services på nettet, såsomvideo,
musik, sociale netværk, podcast mv., når vi har lyst, og at viselv kan
bestemme hvilken service vi vil bruge. Dette er kun muligt,fordi vi i
vid udstrækning har net neutralitet i dag.
Ingen skal på noget tidspunkt kunne begrænse, censurere eller blokerefor
den strøm af information der foregår på internettet. De senere
årseksplosion af nye sider og tjenester har været mulig, fordi
etableredespillere ikke blot har kunne betale for, at adgang til deres
serviceser hurtigere end konkurrenternes.
Men net neutraliteten er i fare. Nogle internetudbyder, især i USA,
haren idé om at de skal bestemme hvilke sider og tjenester der er
hurtige,hvilke der er langsomme, og hvilke der slet ikke virker.
Disse internetudbyder vil kunne kræve penge fra dem, som
levererinformation og nyttige tjenester via nettet. De vil simpelhen
deleinternettet op i en motorvej og en landevej, hvor kun dem med penge
fåradgang til motorvejen.
I princippet, hvis ikke vi havde net neutralitet, kunne
eninternetudbyder lave en aftale med serviceudbydere, og dermed
gøreinternettet til hvad fjernsyn er i dag.
Forestil dig en internetudbyder der laver en aftale med ét
socialtnetværk, én video side, ét nyhedssite osv. Det ville jo
resultere i atdu sådan set købte en “pakkeløsning” hos din
internetudbyder, lissom dukøber kanalpakker til dit fjernsyn. Dette
ville standse al form fornon-profit innovation på nettet, og, ja,
ødelægge hele internettetseksistensberettigelse.
PROSA mener, at net neutraliteten skal bevares og sikres ved lov.
Retten til privatlivDe senere år har regeringer rundt omkring i verden
taget mere og mereskrappe midler i brug for at bekæmpe kriminalitet -
dette på bekostningaf befolkningens frihed og privatliv. Alle er
åbenbart skyldige indtilandet er bevist.
PROSA mener at beskyttelse af privatlivet er utrolig vigtig for både
individet og samfundet.
En manglende beskyttelse af vores privatliv kan have
alvorligekonsekvenser for vores samfund, i dét et samfund består af
forskelligeindivider.
Forestil dig et samfund hvor intet er privat - det er måske en
ekstremtanke - men ikke usandsynlig når man kigger på udviklingen i
dag.Tankerne ledes hen til en dystopia i stil med George Orwell's
"1984",og andre skrækkelige scenarier.
Der er ofte situationer hvor regeringer overvåger og logger
atbefolkningen ikke får agtindsigt i hvad der bliver gjort med
deninformation der bliver samlet, og hvem ved, måske sidder
derefterretningstjenester og søger sociale tjenester igennem for
atkortlægge vores relationer til hinanden. Danmark er trods alt i
krig ogdermed har efterretningstjenesterne udvidede beføjelser.
I kraft af teknologiens udvikling og udbredelse, opstår der flere
ogflere tjenester til socialt brug, og vi benytter os flittigt af
dissetilbud. Men vi er ikke selv særlig gode til at passe på vores
privatlivnår det kommer til disse sociale tjenester. Det er heller ikke
heltnemt. Privacy indstillingerne er forvirrende, og det er svært at
regneud hvordan man blokerer for at omverdenen kan se billeder
fraweekendens festivitas. Ved brug af en lille smule teknisk snilde
kanens vennekreds på facebook kortlægges - og éns fødselsdag,
religion,politiske ståsted osv. er fra start frit tilgængeligt.
Så er der også teknologier som GPS i telefoner.
stedsbevidstewebbrowsere, overvågningskameraer på gader og stræder - alt
sammenteknologier der kan bruges til at følge vores daglive færden, og
brugeden til målbevidste reklamer - eller ting der er værre.
PROSA mener at overvågnings-manien skal stoppes, og befolkningensfrihed
og privatliv bliver respekteret i alle henseender i samfundet.
Beskyt forbrugernes rettigheder "DRM" (fra det engelske Digital Rights
Management - digitalerettighedshåndtering) er en fællesbetegnelse for en
bred vifteforskellige teknologier. De har allesammen til fælles, at de
forsøgerat styre hvad du kan lave med dine lovligt købte digitale medier
sommusik, film o.lign.
Oprindeligt ville man blot forsøge at forhindre uautoriseret kopieringaf
et værk, men så snart man havde kontrol over brugerne, fandt man pånye
muligheder for både at vride flere penge ud af forbrugere ogdetaljestyre
det, som bliver gjort med det, som de sælger.
Der er heller ingen tegn på, at DRM fungerer. Musik, film, og spilbliver
ulovligt kopieret i stor stil på nettet. Fra det første øjeblik,hvor
nogen finder et hul i beskyttelsen, er ubeskyttet kopiertilgængelig til
dem, som vil have dem. Alligevel er lovlige brugerebelastede af ekstra
restriktioner og inkompatibiliteter. Man kan sigeat DRM gør det mere
favorabelt at bryde ophavsretten.
Eksempler på misbrug af DRM:
* DVD'er kan ikke uden videre importeres fra Nordamerikaeller Asien. Der
er ikke noget teknisk i vejen, men bare noget somfilmindustrien har
gjort med vilje.
* Film købt fraadskillige onlinebutikker kan ikke afspilles på alle
afspillere, selvom de bruger det samme format, da DRM-systemerne ikke er
kompatible.
* Applekræver 30% af bruttoindkomsten fra alle iPhone applikationer for
atudvikleren kan have ret til at distribruere dem. Det er ikke muligt
fordig, at installere software på din egen telefon, og Apple forbyder
ogsåkonkurrence med deres egne applikationer.
På nuværende tidspunkt er DRM beskyttet af et EU-direktiv, somforpligter
medlemslandene til at gøre det ulovligt at omgåDRM-systemer. Men da DRM
ikke stopper piratkopiering, og ændrermagtbalancen drastisk til fordel
for store medievirksomheder menerPROSA, at DRM's særlige status skal
ophæves, og at der i stedet skallovgives for at beskytte forbrugerne
mod DRM.
Other related posts:
- » [u35kbh] 11. marts '10 kl. 18:00 - PROSA U35 møde - Forsvar friheden på nettet - Vidir Valberg Gudmundsson
