Planetsti

  • From: "N. Foldager" <nf@xxxxxxxxxx>
  • To: <astrolist@xxxxxxxxxxxxx>
  • Date: Tue, 22 Nov 2016 22:43:47 +0100

Jeg kom bogstaveligt talt på tværs af en for mig ukendt planetsti for
et par måneder siden.

Fra bilen så jeg en sokkel, hvorpå der sad en metalfarvet kugle. I
første omgang kørte vi (min kone, den mindste søn og jeg) bare forbi
den, hvor jeg tænkte over, hvad det mon var. Måske en form for
geodætisk målepunkt? På vej tilbage stoppede jeg bilen og gik hen til
genstanden.

Dér stod så et skilt med "Uranus". OK, så var nysgerrigheden for
alvor vagt. Men i hvilken retning var så Saturn? Jeg vendte bilen
endnu engang og kørte ca 3 km. Og dér var "Saturn". Nu tillod tiden
ikke mere udforskning, så endnu engang vendte vi rundt, og passerede
lidt efter Uranus. Og så Neptun.

Nogle dage senere fik vi lejlighed til at lede efter den indre del af
Solsystemet, og vi fandt med noget besvær alle planeterne og Solen
nede af flere sideveje. Solen var noget gemt bag nogle
industrilignende bygninger, hvor der vist gemmer sig en form for
naturudstilling.

Fra Mars og indefter stod planeterne ikke længere langs en lige vej,
men jeg kan se efterfølgende, at man har placeret dem i deres baner
med nogenlunde deres middelafstand fra Solen, og så blot flyttet dem
i banerne, så de er kommet til at stå tilgængeligt ved vejkanter.
Bygningerne gjorde desværre, at man ikke kunne se Solen længere ude
end fra Merkur.

Jeg loggede GPS-positionerne for alle 9 legemer og kan se, at Neptun
var 9,62 km fra Solen.

Ud fra Neptuns middelafstand på 4.497 mio. km får jeg en skala på
1 : 467.500.000. Jeg målte desværre ikke omkredsen på én af
planeterne, for så havde jeg fået en mere entydig skala.

Sjovt nok var lige vor egen planets afstand hele 13% mindre end
middelafstanden. Jupiters var 9,7% for stor; men ellers lå
afvigelserne numerisk mellem 1,3 og 6,1%. (Neptuns selvfølgelig 0%,
da jeg jo tog udgangspunkt i den.).


Nedenfor er positionerne.
Koordinat-linierne kan direkte copy-pastes ind i Google Earths
søgelinie.

Derefter kan I se modellerne vha. Street View.

God tur.

/Niels


Solen:
 63 49 56.15 N  22 41 59.87 W

Merkur:
 63 49 56.08 N  22 41 50.59 W

Venus:
 63 49 50.27 N  22 41 49.88 W

Jorden:
 63 49 49.84 N  22 41 45.41 W

Mars:
 63 49 49.67 N  22 41 26.38 W

Jupiter:
 63 50 43.90 N  22 40 41.21 W

Saturn:
 63 51 24.57 N  22 40 39.01 W

Uranus:
 63 53 1.91 N  22 41 31.07 W

Neptun:
 63 55 6.77 N  22 41 39.12 W


Other related posts: