[u35kbh] Re: [u35kbh] 11. marts '10 kl. 18:00 - PROSA U35 møde - Forsvar friheden på nettet
- From: Peter Ussing <pussing2@xxxxxxx>
- To: u35kbh@xxxxxxxxxxxxx
- Date: Thu, 11 Mar 2010 14:09:39 +0100
Hej alle,
Jeg deltager.
Med venlig hilsen / Best Regards
PETER USSING
Solution Architect
CSC
Nordic | mobile: +45 2923 6659 | pussing2@xxxxxxx | www.csc.com
CSC ? This is a PRIVATE message. If you are not the intended recipient,
please delete without copying and kindly advise us by e-mail of the
mistake in delivery. NOTE: Regardless of content, this e-mail shall not
operate to bind CSC to any order or other contract unless pursuant to
explicit written agreement or government initiative expressly permitting
the use of e-mail for such purpose ? CSC Danmark A/S ? Registered Office:
Retortvej 8, DK - 2500 Valby, Denmark ? Registered in Denmark No: 15231599
From:
"Vidir Valberg Gudmundsson" <vvg@xxxxxxxx>
To:
<u35kbh@xxxxxxxxxxxxx>, "Mikkel Nonboe" <mno@xxxxxxxx>
Date:
09/03/2010 16:37
Subject:
[u35kbh] 11. marts '10 kl. 18:00 - PROSA U35 møde - Forsvar friheden på
nettet
Hej
Hermed en reminder om PROSA U35 møde på torsdag d. 11. marts - i PROSAs
lokaler på Ahlefeldtsgade 16.
Vi starter klokken 18:00 - og det bliver rigtig fedt!
Dagsordenen er foreløbigt:
1. Ændring af navn til PROSA Ung
2. Grundlag for "Frihed på nettet? (er længere nede i denne mail)
3. Kampagne tema forslag
4. Zombies walk for "Frihed på nettet" ? 1.maj
5. Seminar 15-16. maj '10
6. Evt.
Skriv gerne om du kommer - så sørger vi for at der er sandwich (husk at
skrive hvis du har allergier eller er vegetar/veganer)
Hilsen
Vidir
ps. du kan selvfølgelig også skrive hvis du har spørgsmål af hvilken som
helst art! :D
----
Nedenfor kan du læse grundlaget for kampagnen:
Forsvar friheden på nettet
Frihedens slagmark er digital. Privacy, net neutralitet,
forbrugerrettigheder og ytringsfrihed møder modstand og liberale
rettigheder bliver ikke automatisk overført til den digitale verden. Er
der en forskel på den fysiske og digitale verden og giver det derfor
mening at tale om digitale rettigheder?
Ja - det mener PROSAs ungdomsnetværk U35.
Beskyt den lige adgang til internettet
Siden internettets opfindelse er det blevet kørt på det koncept der kaldes
?net neutralitet? (fra engelsk: net neutrality), hvilket i bund og grund
går ud på at alle skal have lige adgang til nettet.
Net neutralitet gør, at vi kan tilgå hvilken som helst side, uanset om det
er en erhvervsside eller en privat hjemmeside, alle sider er dermed på
lige fod.
Vi antager da også at vi kan bruge alle services på nettet, såsom video,
musik, sociale netværk, podcast mv., når vi har lyst, og at vi selv kan
bestemme hvilken service vi vil bruge. Dette er kun muligt, fordi vi i vid
udstrækning har net neutralitet i dag.
Ingen skal på noget tidspunkt kunne begrænse, censurere eller blokere for
den strøm af information der foregår på internettet. De senere års
eksplosion af nye sider og tjenester har været mulig, fordi etablerede
spillere ikke blot har kunne betale for, at adgang til deres services er
hurtigere end konkurrenternes.
Men net neutraliteten er i fare. Nogle internetudbyder, især i USA, har en
idé om at de skal bestemme hvilke sider og tjenester der er hurtige,
hvilke der er langsomme, og hvilke der slet ikke virker.
Disse internetudbyder vil kunne kræve penge fra dem, som leverer
information og nyttige tjenester via nettet. De vil simpelhen dele
internettet op i en motorvej og en landevej, hvor kun dem med penge får
adgang til motorvejen.
I princippet, hvis ikke vi havde net neutralitet, kunne en internetudbyder
lave en aftale med serviceudbydere, og dermed gøre internettet til hvad
fjernsyn er i dag.
Forestil dig en internetudbyder der laver en aftale med ét socialt
netværk, én video side, ét nyhedssite osv. Det ville jo resultere i at du
sådan set købte en ?pakkeløsning? hos din internetudbyder, lissom du køber
kanalpakker til dit fjernsyn. Dette ville standse al form for non-profit
innovation på nettet, og, ja, ødelægge hele internettets
eksistensberettigelse.
PROSA mener, at net neutraliteten skal bevares og sikres ved lov.
Retten til privatliv
De senere år har regeringer rundt omkring i verden taget mere og mere
skrappe midler i brug for at bekæmpe kriminalitet - dette på bekostning af
befolkningens frihed og privatliv. Alle er åbenbart skyldige indtil andet
er bevist.
PROSA mener at beskyttelse af privatlivet er utrolig vigtig for både
individet og samfundet.
En manglende beskyttelse af vores privatliv kan have alvorlige
konsekvenser for vores samfund, i dét et samfund består af forskellige
individer.
Forestil dig et samfund hvor intet er privat - det er måske en ekstrem
tanke - men ikke usandsynlig når man kigger på udviklingen i dag. Tankerne
ledes hen til en dystopia i stil med George Orwell's "1984", og andre
skrækkelige scenarier.
Der er ofte situationer hvor regeringer overvåger og logger at
befolkningen ikke får agtindsigt i hvad der bliver gjort med den
information der bliver samlet, og hvem ved, måske sidder der
efterretningstjenester og søger sociale tjenester igennem for at kortlægge
vores relationer til hinanden. Danmark er trods alt i krig og dermed har
efterretningstjenesterne udvidede beføjelser.
I kraft af teknologiens udvikling og udbredelse, opstår der flere og flere
tjenester til socialt brug, og vi benytter os flittigt af disse tilbud.
Men vi er ikke selv særlig gode til at passe på vores privatliv når det
kommer til disse sociale tjenester. Det er heller ikke helt nemt. Privacy
indstillingerne er forvirrende, og det er svært at regne ud hvordan man
blokerer for at omverdenen kan se billeder fra weekendens festivitas. Ved
brug af en lille smule teknisk snilde kan ens vennekreds på facebook
kortlægges - og éns fødselsdag, religion, politiske ståsted osv. er fra
start frit tilgængeligt.
Så er der også teknologier som GPS i telefoner. stedsbevidste webbrowsere,
overvågningskameraer på gader og stræder - alt sammen teknologier der kan
bruges til at følge vores daglive færden, og bruge den til målbevidste
reklamer - eller ting der er værre.
PROSA mener at overvågnings-manien skal stoppes, og befolkningens frihed
og privatliv bliver respekteret i alle henseender i samfundet.
Beskyt forbrugernes rettigheder
"DRM" (fra det engelske Digital Rights Management - digitale
rettighedshåndtering) er en fællesbetegnelse for en bred vifte forskellige
teknologier. De har allesammen til fælles, at de forsøger at styre hvad du
kan lave med dine lovligt købte digitale medier som musik, film o.lign.
Oprindeligt ville man blot forsøge at forhindre uautoriseret kopiering af
et værk, men så snart man havde kontrol over brugerne, fandt man på nye
muligheder for både at vride flere penge ud af forbrugere og detaljestyre
det, som bliver gjort med det, som de sælger.
Der er heller ingen tegn på, at DRM fungerer. Musik, film, og spil bliver
ulovligt kopieret i stor stil på nettet. Fra det første øjeblik, hvor
nogen finder et hul i beskyttelsen, er ubeskyttet kopier tilgængelig til
dem, som vil have dem. Alligevel er lovlige brugere belastede af ekstra
restriktioner og inkompatibiliteter. Man kan sige at DRM gør det mere
favorabelt at bryde ophavsretten.
Eksempler på misbrug af DRM:
DVD'er kan ikke uden videre importeres fra Nordamerika eller Asien. Der er
ikke noget teknisk i vejen, men bare noget som filmindustrien har gjort
med vilje.
Film købt fra adskillige onlinebutikker kan ikke afspilles på alle
afspillere, selv om de bruger det samme format, da DRM-systemerne ikke er
kompatible.
Apple kræver 30% af bruttoindkomsten fra alle iPhone applikationer for at
udvikleren kan have ret til at distribruere dem. Det er ikke muligt for
dig, at installere software på din egen telefon, og Apple forbyder også
konkurrence med deres egne applikationer.
På nuværende tidspunkt er DRM beskyttet af et EU-direktiv, som forpligter
medlemslandene til at gøre det ulovligt at omgå DRM-systemer. Men da DRM
ikke stopper piratkopiering, og ændrer magtbalancen drastisk til fordel
for store medievirksomheder mener PROSA, at DRM's særlige status skal
ophæves, og at der i stedet skal lovgives for at beskytte forbrugerne mod
DRM.
Other related posts:
