Hello Ladies! Jeg prøver også at komme, hvis alt går godt. I øvrigt, tillykke til Mikkel NONboe som Jedimaster hos Prosa.. det var jo til at forudse :) May the privacy be with you - Christian 2010/3/9 Vidir Valberg Gudmundsson <vvg@xxxxxxxx> > Hej > > Hermed en reminder om PROSA U35 møde på torsdag d. 11. marts - i PROSAs > lokaler på Ahlefeldtsgade 16. > > Vi starter klokken 18:00 - og det bliver rigtig fedt! > > Dagsordenen er foreløbigt: > 1. Ændring af navn til PROSA Ung > 2. Grundlag for "Frihed på nettet” (er længere nede i denne mail) > 3. Kampagne tema forslag > 4. Zombies walk for "Frihed på nettet" – 1.maj > 5. Seminar 15-16. maj '10 > 6. Evt. > > Skriv gerne om du kommer - så sørger vi for at der er sandwich (husk at > skrive hvis du har allergier eller er vegetar/veganer) > > Hilsen > Vidir > > ps. du kan selvfølgelig også skrive hvis du har spørgsmål af hvilken som > helst art! :D > > ---- > > Nedenfor kan du læse grundlaget for kampagnen: > *Forsvar friheden på nettet* Frihedens slagmark er digital. Privacy, net > neutralitet, forbrugerrettigheder og ytringsfrihed møder modstand og > liberale rettigheder bliver ikke automatisk overført til den digitale > verden. Er der en forskel på den fysiske og digitale verden og giver det > derfor mening at tale om digitale rettigheder? > > Ja - det mener PROSAs ungdomsnetværk U35. > Beskyt den lige adgang til internettet > Siden internettets opfindelse er det blevet kørt på det koncept der kaldes > “net neutralitet” (fra engelsk: net neutrality), hvilket i bund og grund går > ud på at alle skal have lige adgang til nettet. > > Net neutralitet gør, at vi kan tilgå hvilken som helst side, uanset om det > er en erhvervsside eller en privat hjemmeside, alle sider er dermed på lige > fod. > > Vi antager da også at vi kan bruge alle services på nettet, såsom video, > musik, sociale netværk, podcast mv., når vi har lyst, og at vi selv kan > bestemme hvilken service vi vil bruge. Dette er kun muligt, fordi vi i vid > udstrækning har net neutralitet i dag. > > Ingen skal på noget tidspunkt kunne begrænse, censurere eller blokere for > den strøm af information der foregår på internettet. De senere års > eksplosion af nye sider og tjenester har været mulig, fordi etablerede > spillere ikke blot har kunne betale for, at adgang til deres services er > hurtigere end konkurrenternes. > > Men net neutraliteten er i fare. Nogle internetudbyder, især i USA, har en > idé om at de skal bestemme hvilke sider og tjenester der er hurtige, hvilke > der er langsomme, og hvilke der slet ikke virker. > > Disse internetudbyder vil kunne kræve penge fra dem, som leverer > information og nyttige tjenester via nettet. De vil simpelhen dele > internettet op i en motorvej og en landevej, hvor kun dem med penge får > adgang til motorvejen. > > I princippet, hvis ikke vi havde net neutralitet, kunne en internetudbyder > lave en aftale med serviceudbydere, og dermed gøre internettet til hvad > fjernsyn er i dag. > > Forestil dig en internetudbyder der laver en aftale med ét socialt netværk, > én video side, ét nyhedssite osv. Det ville jo resultere i at du sådan set > købte en “pakkeløsning” hos din internetudbyder, lissom du køber kanalpakker > til dit fjernsyn. Dette ville standse al form for non-profit innovation på > nettet, og, ja, ødelægge hele internettets eksistensberettigelse. > > PROSA mener, at net neutraliteten skal bevares og sikres ved lov. > Retten til privatliv De senere år har regeringer rundt omkring i verden > taget mere og mere skrappe midler i brug for at bekæmpe kriminalitet - dette > på bekostning af befolkningens frihed og privatliv. Alle er åbenbart > skyldige indtil andet er bevist. > > PROSA mener at beskyttelse af privatlivet er utrolig vigtig for både > individet og samfundet. > En manglende beskyttelse af vores privatliv kan have alvorlige konsekvenser > for vores samfund, i dét et samfund består af forskellige individer. > Forestil dig et samfund hvor intet er privat - det er måske en ekstrem > tanke - men ikke usandsynlig når man kigger på udviklingen i dag. Tankerne > ledes hen til en dystopia i stil med George Orwell's "1984", og andre > skrækkelige scenarier. > > Der er ofte situationer hvor regeringer overvåger og logger at befolkningen > ikke får agtindsigt i hvad der bliver gjort med den information der bliver > samlet, og hvem ved, måske sidder der efterretningstjenester og søger > sociale tjenester igennem for at kortlægge vores relationer til hinanden. > Danmark er trods alt i krig og dermed har efterretningstjenesterne udvidede > beføjelser. > > I kraft af teknologiens udvikling og udbredelse, opstår der flere og flere > tjenester til socialt brug, og vi benytter os flittigt af disse tilbud. Men > vi er ikke selv særlig gode til at passe på vores privatliv når det kommer > til disse sociale tjenester. Det er heller ikke helt nemt. Privacy > indstillingerne er forvirrende, og det er svært at regne ud hvordan man > blokerer for at omverdenen kan se billeder fra weekendens festivitas. Ved > brug af en lille smule teknisk snilde kan ens vennekreds på facebook > kortlægges - og éns fødselsdag, religion, politiske ståsted osv. er fra > start frit tilgængeligt. > > Så er der også teknologier som GPS i telefoner. stedsbevidste webbrowsere, > overvågningskameraer på gader og stræder - alt sammen teknologier der kan > bruges til at følge vores daglive færden, og bruge den til målbevidste > reklamer - eller ting der er værre. > > PROSA mener at overvågnings-manien skal stoppes, og befolkningens frihed og > privatliv bliver respekteret i alle henseender i samfundet. > Beskyt forbrugernes rettigheder "DRM" (fra det engelske Digital Rights > Management - digitale rettighedshåndtering) er en fællesbetegnelse for en > bred vifte forskellige teknologier. De har allesammen til fælles, at de > forsøger at styre hvad du kan lave med dine lovligt købte digitale medier > som musik, film o.lign. > > Oprindeligt ville man blot forsøge at forhindre uautoriseret kopiering af > et værk, men så snart man havde kontrol over brugerne, fandt man på nye > muligheder for både at vride flere penge ud af forbrugere og detaljestyre > det, som bliver gjort med det, som de sælger. > > Der er heller ingen tegn på, at DRM fungerer. Musik, film, og spil bliver > ulovligt kopieret i stor stil på nettet. Fra det første øjeblik, hvor nogen > finder et hul i beskyttelsen, er ubeskyttet kopier tilgængelig til dem, som > vil have dem. Alligevel er lovlige brugere belastede af ekstra restriktioner > og inkompatibiliteter. Man kan sige at DRM gør det mere favorabelt at bryde > ophavsretten. > > Eksempler på misbrug af DRM: > > - DVD'er kan ikke uden videre importeres fra Nordamerika eller Asien. > Der er ikke noget teknisk i vejen, men bare noget som filmindustrien har > gjort med vilje. > - Film købt fra adskillige onlinebutikker kan ikke afspilles på alle > afspillere, selv om de bruger det samme format, da DRM-systemerne ikke er > kompatible. > - Apple kræver 30% af bruttoindkomsten fra alle iPhone applikationer > for at udvikleren kan have ret til at distribruere dem. Det er ikke muligt > for dig, at installere software på din egen telefon, og Apple forbyder også > konkurrence med deres egne applikationer. > > På nuværende tidspunkt er DRM beskyttet af et EU-direktiv, som forpligter > medlemslandene til at gøre det ulovligt at omgå DRM-systemer. Men da DRM > ikke stopper piratkopiering, og ændrer magtbalancen drastisk til fordel for > store medievirksomheder mener PROSA, at DRM's særlige status skal ophæves, > og at der i stedet skal lovgives for at beskytte forbrugerne mod DRM. >