Der er kommet en ny artikel om måling af oscillationer mellem muon-neutrinor og tau-neutrinoer. Artiklen har over 400 forfattere (et skøn): http://arxiv.org/abs/1201.1386 Man sender en muon-neutrinostråle fra Tokai til Kamioka i Japan, hvorfor eksperimentet går under navnet T2K. Man observerede 31 muon-neutrinoer, hvor man havde forventet 104+-14 uden oscillationer. Man finder herudfra at massekvadratdifferensen er m3*m3 - m2*m2 = 2.65*10⁻³ eV². Neutrinoernes 3 massetilstande kaldes m1, m2 og m3. Der er udkommet en anden artikel, som anvender fordelingen af 900000 galakser til at sætte en øvre grænse for summen af de 3 neutrinomasser: http://arxiv.org/abs/1201.1909 Dette er muligt, da neutrinoerne bevæger sig meget hurtigere en partiklerne i det mørke stof. De bidrager derfor kun i begrænset omfang til stoffets klumpning i form af galakser. Artiklens konservative øvre grænse er m1 + m2 + m3 < 0.36 eV. Massesummen er altså under en milliontedel af elektronens masse. Artiklen opgiver at oscillationer mellem elektron- og muonneutrinoer giver en kvadratdifferens på m2*m2 - m1*m1 = 7.59*10⁻⁵ eV². Vi kan nu finde en nedre grænse for summen m1+m2+m3 ved at sætte m1 = 0. Man finder nu først m2 og dernæst m3. Resultatet er m1 + m2 + m3 > 0.06 eV. Vi ved derfor at massesummen befinder sig i intervallet 0.06 eV < m1 + m2 + m3 < 0.36 eV Der er kun en faktor 6 mellem den mindste og den største værdi. Bjarne