Re: NGC891 - ny version

  • From: "Torben Taustrup" <ttau@xxxxxxxxxx>
  • To: <astrolist@xxxxxxxxxxxxx>
  • Date: Sun, 7 Nov 2010 10:30:21 +0100

Hej Frank

Tak :)

Pudsigt at du skulle nævne det med stjernernes farve - vi 
har netop talt om det. Du har ret i, at mange af stjernerne 
er gået i mætning, så de er svære at få nogen farve på. Ved 
at nedsætte eksponeringstiden er der ingen tvivl om, at vi 
kan få farve på flere af stjernerne, men der vil stadig være 
flere, som er så kraftige, at der ikke vil være 
farveinformation i dem.
Jeg har lagt mærke til, at den kraftigste stjerne oppe i 
venstre hjørne er en smule gullig, og det er jo lidt 
pudsigt, at der kan komme farve på den, når den er så 
kraftig.
Ved at nedsætte eksponeringstiden fra 4 til 2 minutter må vi 
acceptere, at signal/støjforholdet forringes. Det betyder 
så, at man i praksis skal lave flere integrationer af hver 
farve - men der kan måske også være en mindre gevinst, fordi 
man muligvis kan opnå en bedre guiding, fordi feltglidningen 
vil være halveret.

mvh
Torben


----- Original Message ----- 
From: "Frank Larsen" <frank@xxxxxxxxxx>
To: <astrolist@xxxxxxxxxxxxx>
Sent: Saturday, November 06, 2010 11:29 PM
Subject: Re: NGC891 - ny version


> Jeg prøver lige igen - det var total volapyk der kom i den 
> anden mail
> som jeg svarede på fra min android mobil!?
>
> Hej Torben
>
> Kanon godt billede - det ser ud til at I efterhånden har 
> fået skovlen
> under jeres feltglidning.
>
> Der er rigtigt mange detaljer i støvskiven og gode farver 
> på de svagere
> stjerner. I skulle prøve at tage en serie farver med noget 
> kortere
> ekspotid så I også fik lidt farve på de stærkere stjerner 
> i feltet som
> er brændt ud. Det kræver så lidt ekstra arbejde med at 
> samle det.
>
> mvh
> Frank Larsen
>
>
>
>
> On 06/11/2010 16:20 "Torben Taustrup" <ttau@xxxxxxxxxx>
> <ttau@xxxxxxxxxx> wrote:
>> Hej folkens
>> Vi har på de seneste arbejdet på at minimere 
>> feltglidningen
>> mellem hovedteleskop og guidekikkert. Lige fra starten 
>> har
>> guidetelsekopet siddet oven på tubus, og sammen med 
>> vægten
>> af fokuseringsenheden og sigtekikkerten har dette krævet 
>> en
>> modvægt på tubus' modsatte side - ude i nærheden af
>> åbningen. Vægten af loddet er 2,5 kg., og det har siddet 
>> i
>> en afstand af 80 mm fra tubus.
>> Vi har længe haft mistanke til, at dette lod har kunne 
>> vride
>> lidt tubus, så i sidste uge gik vi i gang med at ændre på
>> opsæningen. Guidekikkerten blev flyttet om på den anden 
>> side
>> af tubus - modsat fokuseringsenheden og et stykke nede, 
>> hvor
>> det så viste sig, at der kunne opnåes ligevægt der var 
>> meget
>> tæt på perfekt.
>> Forleden var der så mulighed for at afprøve den nye
>> opsætning. Forholdene var ikke helt perfekte, men vi
>> besluttede os for at få farveoptagelserne til NGC891 i
>> kassen. Luminansen havde vi lavet et par aftener i midten 
>> af
>> oktober.
>> Den samlede eksponeringstid er ca. 5 timer. Vi er rimelig
>> godt tilfredse med denne optagelse, for guidingen er 
>> markant
>> bedre end vores første af galaksen.
>> <http://tocobs.org/12prem/colour/N891-T2sx.jpg>
>> mvh
>> Torben
>> Torben Taustrup
>> TOC Observatory homepage
>> http://tocobs.org <http://tocobs.org/>
>> "Just do it"
> 


Other related posts: