Linsen er holdbar, det eneste problem, som jeg har hørt om er, at linsen kan
“falde ud af linsekapslen” som ellers holder den på plads. På den måde bliver
der problemer med den optiske akse. Problemet bliver ekstra stort, hvis man
ikke har noget glaslegeme :(
Hilsen Anders.
Den 17. feb. 2017 kl. 19.39 skrev Vagn <vagnl@xxxxxxx>:
Hej Niels,
Tillykke med det gode resultat!
Holder linserne resten dit tid?
Mvh. Vagn
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: astrolist-bounce@xxxxxxxxxxxxx [mailto:astrolist-bounce@xxxxxxxxxxxxx]
På vegne af N. Foldager
Sendt: 17. februar 2017 16:23
Til: astrolist@xxxxxxxxxxxxx
Emne: Astronomi for stæreblinde
Jeg har fået - eller rettere: har haft - grå stær. Grå stær, "katarakt", er
en formindsket transparens i øjnenes linser. Det er i de fleste tilfælde et
aldersfænomen (hvilket jeg ikke forstår et muk af), men kan fremskyndes af
visse sygdomme, typisk sukkersyge.
Cellerne i øjnenes linser skiftes ikke ud igennem livet, sådan som det er
tilfældet for stort set alle andre celler i kroppen. I stedet lægges der
"bare" nye lag celler uden på de eksisterende. Dermed opsummeres eventuelle
uregelmæssigheder i deres lejring, og til sidst går det ud over
gennemsigtigheden.
Så synstabet kommer snigende ad åre. For mit vedkommende havde jeg kun 50%
syn på det ene øje, før jeg blev enig med mig selv om, at det måske
alligevel ikke var optikeren, der ikke kunne fremstille den optimale brille
til mig. Jeg kunne efterhånden ikke aflæse en nummerplade, som var bare 20
meter foran mig. Særligt tydeligt, at noget var galt, var det, at jeg så
kantpælene langs vejen tydeligt dobbelt - altså også med brug af kun ét øje.
Det kan kun forklares ved en regulær brydningsfejl inde i øjet.
Så jeg gik til en øjenlæge, som straks kunne bekræfte min antagelse:
Grå stær på begge øjne.
Behandlingen er simpelthen at få skiftet øjets linser ud med kunstige. Der
findes forskellige fancy udgaver med Fresnel-teknik og indbygget
læseafstand. Man kan faktisk også vælge at få læseafstand på det ene øje og
"fjernsyn" på det andet. Det kan hjernen hurtigt lære. Men jeg vil have
optimalt samsyn på mine øjne og skal heller ikke nyde noget fancy i mine
øjne, så jeg valgte regulære linser med god diameter til begge øjne, og med
en styrke så mit hidtidige nærsyn på -2,5 til -3 dioptrier blev næsten
elimineret. (Det endte med 0 og -0,25).
Indgrebet foregår af sikkerhedsmæssige grunde på ét øje per seance.
Øjet dryppes med bl.a. bedøvende og pupiludvidende dråber. Derefter kan
indgrebet foretages uden den mindste smerte. Operationslyset var dog
temmeligt ubehageligt, da det pga den udvidede pupil gik rent ind i kraniet
på én.
Den gamle linse blev smadret umærkeligt med ultralyd og skyllet ud
efterhånden med computerstyret vandgennemstrømning (så input matchede
output). Derefter blev den nye linse sat ind gennem et lille rør.
Linsen foldede sig selv ud, når den kom ud af røret og sad nu i den
oprindelige linses ophæng. Derefter skulle jeg selv ud af røret (Øjenlæger
har meget travlt; også efter terminen) med en klap for øjet i et par timer
og øjendrypning i 3 uger. Senere samme omgang på det andet øje.
Mit indgreb var komplikationsfrit og vellykket, hvilket gælder de fleste.
Efter disse 2 x 20 minutters indgreb er mit syn reddet således, at jeg
stadig kan køre bil og derfor kan blive boende på min landejendom og ikke
skal flytte familien og måske ophøre med at arbejde. Det må sige at være et
cost-benefit, der vil noget.
Mit syn er nu aldeles fremragende; som i min tidligste ungdom. Jeg kan
faktisk glemme mine briller, når jeg kører hjemmefra. Det opdager jeg så,
hvis jeg skulle komme til at se på speedometeret. For i og med, at mine
linser er skiftet ud med acryl-linser, er enhver fokuseringsmulighed jo
fjernet. Til læsning bruger jeg læsebriller, og til daglig færden, hvor man
jo skifter fokusafstand hele tiden, bruger jeg briller med glidende
overgang, som jeg gjorde det før operationen. Jeg kan sagtens læse tekst med
størrelse 12 på en meters afstand uden briller; men er typerne mindre,
bliver det kun værre, hvis jeg går tættere på. Så skal brillerne være der.
På himlen ser jeg aldeles klart og tydeligt, som jeg ikke har gjort det i
mange år. Jeg har ikke lavet en systematisk synstest; men havde jeg været
indianer kunne jeg formentlig blive kriger og slippe for at være
medicinmand, da jeg kan se både Mizar og Alcor. Jeg kan se de mindste,
forventede detaljer på Månen. Jeg kan f.eks. sagtens se det lyse
kraterområde Aristarchus på fuldmånen.
Det eneste tidspunkt, hvor jeg ser nogen forstyrrelse, er, hvis jeg ser på
en kraftig, punktformet lyskilde, som f.eks. en lysdiode, i et ellers mørkt
rum. Da kan der opstå en lysende ring omkring kilden.
Men det er helt uden betydning. Jeg ser det ikke på himlen; heller ikke
omkring denne tids klart lysende Venus.
Den nu manglende fokusering er et stort plus, når jeg skal indstille en
kikkert. Mine øjne forkuserer garanteret ikke med, hvilket letter
fokuseringen en hel del og gør den mere præcis, når jeg skal fokuserer for
gæster eller andre.
Alt i alt: Hvis optikeren ikke opnår et tilfredsstillende resultat ved en
synstest, så overvej muligheden af grå stær og vær ikke betænkelig for
operation af astronomiske grunde.
