Re: Undvigelseshastigheden

  • From: "N. Foldager" <nf@xxxxxxxxxx>
  • To: astrolist@xxxxxxxxxxxxx
  • Date: Mon, 18 Jan 2010 20:30:52 +0100

Hej Torben,

> Tilbage er spørgsmålet så, hvorfor man har et begreb som 
> undvigelseshastigheden, når man er i stand til at forlade en 
> planets tyngdefelt med en hastighed som f.eks. er den halve 
> af den officielt accepterede?

Hvis du læser nærmere, så står der:

"Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller 
rumfartøj skal have for at kunne undvige..."

"... skal have ..."

altså "være i besiddelse af nu". Det ligger implicit i definitionen, 
at legemets mekaniske energi (summen af potentiel og kinetisk energi) 

skal være den øjeblikkelige. 

Undvigelseshastigheden på et givet sted tjener jo netop som reference 

for, om et givet legeme kan undvige *uden videre* energitilførsel.

---

Ovenstående wikipedia-definition er i øvrigt upræcis, idet man aldrig 

kan forlade en planets tyngdefelt. Tyngdekraften aftager jo først til 

0 uendeligt langt ude, så undvigelseshastigheden vil sende legemet 
uendeligt langt væk (hvis det ikke var sådan, at andre tyngdefelter 
tog over). 

Omvendt er undvigelseshastigheden den hastighed, legemet får, hvis 
det fra stilstand uendeligt langt væk falder ned på planetens 
overflade.

Mvh

Niels Foldager

Other related posts: