Re: Teleskop til gymnasium - råd søges

  • From: Michael Quaade <mq@xxxxxxxxxxxxxx>
  • To: astrolist@xxxxxxxxxxxxx
  • Date: Fri, 6 Sep 2013 09:41:04 +0200

Hej Vagn m.fl.
Det er jo de sædvanlige kompromis mellem en stor kikkert, der kan se
lyssvage ting og en lille, der er til at håndtere. Der er yderligere et par
ting, du skal tage i betragtning:


   - Kan der altid forventes at være en bil til rådighed til transport?
   Eller skal kikkerten slæbes med håndkraft over længere strækninger?

   - Har I tænkt jer at tage billeder gennem den?


Hvis den skal slæbes vil jeg bestemt gå efter noget, der er så småt som
muligt, f.eks. en Meade ETX. 90mm modellen er den letteste men måske kan en
125mm også gå an. De mindre 70 og 80 mm modeller er ikke så spændende. Hvis
I er sikre på en bil hele vejen og hvergang er en kompakt type -
Schmidt-Cassegrain, Maksutov el.lign. på 20 eller måske 25 cm en
overvejelse værd. De kan også monteres på en ækvatorealkile så de kan
bruges til fotografering. På det punkt er en ETX nok ikke tilstrækkelig.

Det er  måske en ide at vælge en lille kikkert til her-og-nu-arrangementer
og besøge et observatorium med lidt mere ydedygtigt isenkram når I vil se
noget mere. Der er ikke så langt fra Valby til Kroppedal hvor der er en
35cm og har I mod på en længere tur er der Wieth-Knudsen Observatoriet i
Tisvilde hvor der er en 40cm i noget mørkere omgivelser.

Sørg også for at få et solfilter med - det vil øge anvendeligheden markant
at I kan bruge den i skoletiden og ikke skulle ud om natten.

I forbindelse med teknologi kan både fotografering og computerstyring være
interessant. Jeg kan ikke sige meget om selvbyg - men det er der nok andre,
der kan.

God fornøjelse

mvh Michael


2013/9/6 Vagn Larsen <vagnl@xxxxxxx>

> Kære astrolistere!
>
> Jeg har nu været underviser på Teknisk Gymnasium i Valby i et års tid, og
> har netop fået skolens ledelse til at bevilge et teleskop til
> undervisningsbrug ( omkring 5 - 10 tusinde kr.). Jeg vil meget gerne have
> råd fra astrolistere, også gerne fra andre undervisere.
>
> Hvilke teleskoper har I gode erfaringer med: kvalitet, let at transportere,
> udbytte for eleverne (fagligt og oplevelse), gode tilbagemeldinger.
>
> Da jeg også underviser i bl.a. teknologi, vil jeg også gerne høre om
> erfaringer med hjemmebyggede teleskoper, f. eks. i forbindelse med et
> teknologiprojekt.
>
> Jeg har også planer om at lave en astronomiklub på skolen, det er der stor
> interesse for.
>
> Andre gode ideer/erfaringer om astronomiundervisning, herunder
> undervisningsmateriale, er meget velkomne.
>
> Jeg har gode erfaringer med at invitere elever hjem og se i min store
> Dobson, men det er lidt krævende, og jeg har brug for noget mere
> transportabelt.
>
> På forhånd tak.
>
> Mange hilsener fra Vagn
>
>
>
>


Other related posts: