Hej Ole, Nu er det noget tid siden at jeg læste Svendsmarks glimrende bog, men med lidt citater fra en gammel artikel fra Jyllandsposten, som jeg fandt på adressen http://whome.phys.au.dk/~ulrik/jp060403.htm kan jeg forstå at Svensmarks argument går som følger: 1. Når den kosmiske stråling kolliderer med atomkerner i Jordens atmosfære, dannes der en række nye grundstoffer. Et af disse stoffer er beryllium-10. Jo stærkere den kosmiske stråling er, jo mere dannes der af dette grundstof i atmosfæren. Koncentrationen af be-10 i boreprøverne er derfor bestemt af intensiteten den indkommende kosmiske stråling da isen blev aflejret. 2. Styrken af den kosmiske stråling, der når ned til Jorden, varierer med Solens magnetiske aktivitet. Solen har et magnetfelt, der omslutter hele vores solsystem som en gigantisk boble og skærmer for den kosmiske stråling. Når Solens aktivitet er høj, er magnetfeltet stærkt og skærmer os mod en stor del af strålingen, mens en større del af strålingen slipper igennem til Jorden og resten af solsystemet, når sol-aktiviteten er lav. 3. Når Solens magnetiske aktivitet er høj er der mange solpletter. Når solaktiviteten er lav er der få eller ingen solpletter. I den koncentrerede udgave: Høj koncentration af be-10 er ensbetydende med mange solpletter. Voila :-) Godt nytår. V.H. Frank ole fastrup skrev: > Jeg sidder og bladrer i Svensmarks bog"Klima og Kosmos", som min søde kone > har lånt til mig på biblioteket. > Jeg undrer mig over, at han kan se lav og høj solpletaktivitet adskillige > tusinde år tilbage i tiden. Kosmisk stråling, berylium-10 og CO2 målinger > beskriver han som "takket være heroiske boreprojekter i de koldeste egne af > Jorden" (s 36). Her kommer han også ind på istransportbegivenheder og meget > andet. > Men hvordan registrerer han de solpletaktiviteter, som er så vigtige i hans > teori? > Mørke hilsener og godt nytår > > Ole > -- Frank Sørensen 56°10'45"E 10°11'28"N ------------------------------------------------------------------------