Amatøristronomer inviteres til at deltage. En aften i sidste halvdel af marts vil amatørastronom Mikael Svalgaard stille en kæmpestor kikkert op i skolegården på Bellahøj Skole. Derfor får alle mulighed for at komme og se Saturn, Mars og mange andre flotte ting på himlen i en vidunderlig stor forstørrelse. Datoen fastsættes først midt på dagen, når vejrudsigten for samme aften siger ? klart vejr?. Det kan blive tirsdag den 16. marts eller onsdag eller torsdag i samme uge. Det kan også blive tirsdag den 23. marts eller onsdag eller torsdag i samme uge. Det bliver den første af disse datoer med udsigt til klart vejr for samme dags aften. På selve dagen vil jeg udsende en opreklamering til elever, forældre og ansatte samt lave et ?allekald? på Skolen over middag. Desuden vil man kunne finde oplysninger på www.boernafgalileo.dk . Der kan man også finde vejledninger til vores kikkerter, finde sjove eksperimenter, downloade videoer og billeder, samt lære at finde rundt på stjernehimlen. Man kan også følge med via facebook-gruppen Børn af Galileo. For to år siden var der mange til en sådan kikkertaften på Bellahøj Skole. I år vil elever fra 5. klasse stille deres gode små teleskoper op, så at folk kan observere , mens de står i kø til den kæmpestore kikkert. Eleverne i 5. klasse har selv samlet nogle gode teleskoper, der kaldes Galileoscoper. Alle elever kan låne disse små teleskoper i Stjernekammeret. Alle er velkomne ? også folk uden tilknytning til Bellahøj Skole. Kom når I kan i tidsrummet mellem kl. 19 og kl. 21. Amatørastronomer er meget velkomne til at komme og stille deres teleskoper op i skolegården. Mikael og jeg synes, at det kunne være rigtigt spændende og hyggeligt hvis flere af jer kommer og deltager. Hvis I vil, så giv gerne besked til Mikael Svalgaard eller mig. Så kan vi sende en mail til jer på selve dagen. Carsten Andersen Stjernekammeret på Bellahøj Skole