Hvad i himlen... (nyt projekt)

  • From: Jesper Grønne <fotojesper@xxxxxxxxxxxxx>
  • To: astrolist@xxxxxxxxxxxxx
  • Date: Sun, 24 Aug 2014 16:14:49 +0200

Hej alle på astrolisten.
Jeg har i nogen tid arbejdet med et større formidlingsprojekt om den danske 
himmel. Det er vist på tide at løfte sløret lidt for projektet.
Der er planlagt en bogudgivelse, en hjemmeside/blog, samt fotoudstillinger på 
fx planetarierne. 

Indholdet vil være alt man kan opleve på himlen, fra snekrystaller og 
vejrfænomener, over atmosfæriske lysfænomener og meteoritter, til deep-sky 
objekter. Jeg laver selv samtlige fotos og videoer, og formidler det 
naturvidenskabelige, med venlig og frivillig hjælp fra en række højt 
kvalificerede og anerkendte fagkonsulenter indenfor astrofysik, geofysik, 
kosmologi, klimatologi, meteorologi m.v.

Jeg har fået et legat til støtte for projektet, men der er endnu ikke lavet 
aftale med et udgivende forlag – og jeg ved endnu ikke hvornår bogen udgives.
Hjemmesiden er dog ved at have indhold nok til, at jeg kan begynde at vise den 
frem. 
Jeg modtager med tak, kommentarer og forslag omkring hjemmesiden og omkring 
projektet. :-)

Se introduktionen af projektet på forsiden http://hvadihimlen.dk/
Se forløbet af projektet på bloggen, start nederst på 
http://hvadihimlen.dk/blog-seneste-nyt/
... og kig meget gerne på de andre punkter på hjemmesiden, fx de forskellige 
objekter/fænomener.


Mange hilsner
Jesper Grønne.



Other related posts: