----- Original Message ----- From: "Mogens Blichfeldt" <mogbli@xxxxxxxxx> To: "Torben Taustrup" <ttau@xxxxxxxxxx> Sent: Saturday, September 17, 2011 5:06 PM Subject: Fw: Beregning af magnitude > Dato:16sep2011,21h45mDST, > Mogens Blichfeldt wrote: > > Re: Beregning af magnitude. > > Hej Torben, Frank og astrolistere, > > Jeg er enig med Franks indlæg. > > Jeg har allerede skrevet én Email om emnet > til astrolist om denne supernova SN2011fe > forleden dag. > > Der henviste jeg til supernovaens spektrum, > således som publiceret af Christian Buil på > dennes hjemmeside: > > http://www.astrosurf.com/buil/index.htm > > Ved at se på dette spektrum fremgår det, > at i spektrets blå ende er fluxen af lys > omkring 3 gange kraftigere end i det røde > område, altså mindst én magnitude > kraftigere i den bål ende (omkring 400 > nanometer) end i den røde del af > spektret liggende om kring 600 til 700 > nanometer. > > Selv meget blå stjerner udviser ikke så > stor en forskel i lysfordeling i spektret. > > I omegnen af supernovaen er i dit > billede Torben af de klarere stjerner > kun stjernen, der ligger neden for til > højre (i retning mod "klokken halvfem > til fem"), der er rimelig blålig, og spektral- > lysforskellen for den er kun beskeden i > magnitude mellem rødt og blåt (væsentlig > mindre end for supernovaen). En anden > blå stjerne i "nærheden" i dit billede > Torben når man til i billedet ved at "gå" > 60% ca. af vejen fra supernovaen mod > M101 og derefter vandret ud til venstre > "halvvejen" ud til billedkanten. Også > her er forskellen mellem rødt og blåt > signifikant meget mindre end for super- > novaen. Alle andre stjerner i området, > der er klarere, er ikke udpræget blå > stjerner men mere "gule". Jeg har benyt- > tet B2.0-katalogets data for disse stjerner. > > Jeg tror, at det er her den forskel skal søges, > som du har mellem dit resultat og det > resultat, som du har fra andres observationer > og foretager en sammenligning med. > > Det skal blive interessant at se, hvor længe > supernovaen lyser klart op, og hvordan > lyset fra den klinger ud. > > Mange venlige hilsener til alle, > > Mogens Blichfeldt > ================== >> >> ----- Original Message ----- >> From: "Torben Taustrup" <ttau@xxxxxxxxxx> >> To: <astrolist@xxxxxxxxxxxxx> >> Sent: Friday, September 16, 2011 7:33 PM >> Subject: Re: Beregning af magnitude >> >> >>> Hej Frank >>> >>> Tak for den forklaring - som jeg vist skal bruge mere en >>> fem >>> minutter til at læse - og endnu længere tid på at forstå >>> ;) >>> >>> Det var ikke sådan, at du kunne tænke dig at udgive >>> denne >>> forklaring i en Pixiebog? >>> >>> mvh >>> Torben >>> >>> PS! Jeg var lige ved at tro, at det var en forklaring >>> fra >>> Mogens ;) >>> >>> >>> >>> ----- Original Message ----- >>> From: "Frank Sørensen" <astronom@xxxxxxxxxx> >>> To: <astrolist@xxxxxxxxxxxxx> >>> Sent: Friday, September 16, 2011 2:56 PM >>> Subject: Re: Beregning af magnitude >>> >>> >>>> >>>> Den 14-09-2011 20:10, Torben Taustrup skrev: >>>>> Hej folkens >>>>> >>>>> Det er jo ikke fordi der har været meget skriveri om >>>>> den >>>>> mest interessante supernova på den nordlige himmel de >>>>> sidste >>>>> mange år. Den står som bekendt under kernen af M-101, >>>>> og >>>>> den >>>>> blev opdaget d. 24. august - SN 2011 FE. På >>>>> opdagelsestidspunktet var den omkring 17. magnitude, >>>>> og >>>>> lige >>>>> nu ligger den omkring 10.. >>>>> Vi blev i starten af måneden kontaktet af en astronom, >>>>> som >>>>> opfordrede os til at lave optagelser af supernovaen - >>>>> bl.a. >>>>> fordi den nuværende nordlige position på himlen ikke >>>>> er >>>>> gunstig for de mere sydligt placerede professionelle >>>>> observatorier. >>>>> Vi har nu været ude fire gange, d. 1., 3., 8. og 13 >>>>> september. >>>>> Jeg har forsøgt at få AstroArt til at lave en >>>>> fotometrisk >>>>> beregning på supernovaens styrke, men er hver gang >>>>> kommet >>>>> frem til en magnitude, der ligger omkring een >>>>> magnitude >>>>> svagere end de officielle opgivelser, altså ca. 11 i >>>>> stedet >>>>> for 10. >>>>> Jeg har så været ved at undersøge, om der er noget >>>>> galt >>>>> med >>>>> materialet. Målingerne baserer sig på luminansen, og i >>>>> programmet skal man så markere mindst fem stjerner som >>>>> reference. Alle deres magnitudes er helt i >>>>> overensstemmelse >>>>> med værdierne i Guide 8. >>>>> Nu kunne det så være interessant at vide lidt om, >>>>> hvordan >>>>> programmet egentlig foretager beregningen. >>>>> Et step i magnitude svarer jo til ca. 2,5 gange. En >>>>> kraftigere stjerne dækker flere pixels på CCD'en, så >>>>> spørgsmålet er, om programmet blot tæller værdierne på >>>>> de >>>>> belyste pixels sammen - groft sagt? >>>>> Hvis den beskrevne metode anvendes, så er det vel >>>>> vigtigt, >>>>> at pixels ikke er gået i mætning? >>>>> >>>>> Her er vores første tre optagelser: >>>>> >>>>> http://tocobs.org/12prem/images/Lmag_1.jpg >>>>> >>>>> http://tocobs.org/12prem/images/Lmag_3.jpg >>>>> >>>>> http://tocobs.org/12prem/images/Lmag_8.jpg >>>>> >>>>> mvh >>>>> Torben >>>>> >>>>> Torben Taustrup >>>>> TOC Observatory homepage >>>>> http://tocobs.org >>>>> "Just do it" >>>>> >>>> >>>> Hej Torben, >>>> >>>> Jeg vil prøve at beskrive fremgangsmåden, når man vil >>>> beregne magnituden >>>> af en stjerne på et billede ud fra nogle >>>> omkringliggende >>>> kendte stjerner. >>>> >>>> Ideen er så at man måler de kendte stjerner, og ud fra >>>> dem >>>> laver en >>>> matematisk funktion, som man kan bruge som "lineal" til >>>> at >>>> måle alle >>>> andre stjerner med, hvis man har lyst. >>>> >>>> Det er smartest/nemmest at måle stjernerne med en >>>> "lige" >>>> lineal, dvs. >>>> lineær. Som du selv er inde på, er magnituden en >>>> logaritmisk skala, og >>>> for at gøre den lineær, skal vi derfor bruge >>>> eksponentialfunktionen, >>>> eller faktisk eksponentialfunktionen på minus M for at >>>> finde et udtryk >>>> for fluxen, eller hvor mange fotoner vi får fra >>>> stjernen >>>> pr. tidsenhed. >>>> >>>> Hvis stjernens magnitude er M, så er fluxen F >>>> proportional >>>> med exp(-M) >>>> (grunden til minus'et er jo større M jo mindre flux). >>>> "Proportional" >>>> betyder at der er en faktor K ganget på fluxen. Godt >>>> nok >>>> kender vi ikke >>>> K, men K er til god tilnærmelse den samme for alle >>>> stjernerne, hvis de >>>> ligger på samme billede, og instrument (teleskop + CCD >>>> chip osv.) har >>>> den samme respons over hele feltet, hvilket jo >>>> heldigvis >>>> (som regel) er >>>> tilfældet. >>>> >>>> Desuden er der et ukendt bidrag fra himmelbaggrund, >>>> lysforurening osv, >>>> som vi kalder B: >>>> >>>> Hvis vi siger at fotonerne fra en stjerne måles ved at >>>> tælle >>>> pixelværdier fra et lille område på billedet (en >>>> firkant >>>> eller en >>>> cirkel), så må det jo være sådan (i princippet) at hvis >>>> man tæller >>>> fotoner fra alle stjerner på samme måde, så må >>>> baggrundsbidraget være >>>> cirka det samme for alle stjernerne - hvis de ligger på >>>> samme billede >>>> selvfølgelig. >>>> >>>> Nu bliver vi lidt matematiske, og skriver en funktion >>>> for >>>> vores flux F: >>>> >>>> (1) F = K*exp(-M) - B >>>> >>>> F er ikke den rigtige fysiske flux som i energi pr >>>> areal >>>> pr sekund, men >>>> F er proportional med den rigtige flux, og det er det >>>> eneste vi har brug >>>> for, så derfor vælger jeg at blive ved med at kalde den >>>> for fluxen. >>>> >>>> Husk: K en faktor, som vi ikke kender, men som vi ved >>>> er >>>> den samme for >>>> alle stjerner. B er summen af baggrundsværdierne i >>>> tællingen, som vi >>>> heller ikke kender, men som vi også ved er den samme >>>> for >>>> alle stjerner. >>>> >>>> >>>> Hvis vi skal måle en stjerne på et billede er den >>>> eneste >>>> måde vi kan >>>> gøre det på, at lægge alle pixelværdier inden for det >>>> lille område >>>> sammen. Den værdi kalder vi for C (for count). >>>> >>>> Sammenhængen mellem fluxen F og C er at C er summen af >>>> flux og >>>> baggrundsfotoner fra billedet: >>>> >>>> (2) C = F + B som er ensbetydende med at F = C - B >>>> >>>> Hvis vi kombinerer (1) og (2) kan vi se at: >>>> >>>> (3) C = K*exp(-M) >>>> >>>> Så langt så godt! >>>> >>>> Nu er vi klar til at bruge et smart trick: >>>> >>>> Hvis vi nu måler en kendt stjerne med magnituden T (for >>>> tabelværdi) med >>>> denne teknik, så ved vi at det må gælde at >>>> >>>> (4) K*exp(-T) = K*exp(-M) - B eller rettere >>>> K*exp(-T) = C - B >>>> >>>> Det betyder også at: >>>> >>>> (5) exp(-T) = (C - B ) / K eller >>>> exp(-T) = C/K - B/K eller >>>> >>>> fordi vi kan justere K og B så det passer. >>>> >>>> Hvis vi nu har mange tabelværdier (T1, T2, T3 ... Tn) >>>> og >>>> mange >>>> tilhørende tællinger på billedet (C1, C2, C3 ... Cn), >>>> så >>>> kan vi for den >>>> i'te tabelværdi/tælling skrive: >>>> >>>> (6) exp(-Ti) = Ci/K - B/K >>>> >>>> Hvis man laver et koordinatsystem med C på X-aksen, og >>>> exp(-Ti) på >>>> Y-aksen, så vil en tælling Ci og exp(-Ti) >>>> (eksponentialfunctionen taget >>>> på minus den tilhørende tabelværdi Ti) selvfølgelig >>>> kunne >>>> plottes som et >>>> punkt i dette koordinatsystem. >>>> >>>> Der er en lineær sammenhæng mellem exp(-Ti) og C. Det >>>> betyder at hvis >>>> man plotter alle de kendte stjerner i dette >>>> koordinatsystem, så vil >>>> prikkerne ligge på en (næsten) ret linie. En ret linie >>>> i >>>> et XY >>>> koordinatsystem er givet ved >>>> >>>> (7) Y = a*X + b >>>> >>>> Nu er det så smart, at der findes en matematisk >>>> funktion >>>> som hedder >>>> lineær regression, som kan tage en masse X'er og >>>> tilhørende Y'er og >>>> finde et a og et b i denne ligning, som angiver den >>>> bedste >>>> rette linie >>>> igennem alle punkterne. >>>> Se Wikipedia: >>>> http://da.wikipedia.org/wiki/Regressionsanalyse den >>>> engelske er dog bedre efter min mening: >>>> http://en.wikipedia.org/wiki/Simple_linear_regression >>>> her >>>> hedder a og b >>>> bare alfa og beta. >>>> >>>> Lineær regression er i øvrigt standardfunktioner i >>>> regnearksprogrammer >>>> som Libre Office Calc og MS Excel. >>>> >>>> Nå - Denne lineære regression kaster vi efter vores >>>> målinger og >>>> tabelværdier, hvor vi kalder X'erne og Y'erne (for den >>>> i'te måling): >>>> >>>> (8) Xi = Ci og >>>> Yi = exp(-Ti) >>>> >>>> Læg mærke til at K og B automatisk bliver regnet ind i >>>> a >>>> og b, da de jo >>>> altid er ens for alle stjerner, dvs vi behøver aldrig >>>> (før >>>> eller siden) >>>> at bekymre os særlig meget om dem. >>>> >>>> Altså: Alle tabelværdier regnes om til exp(-T) (Y) og >>>> alle >>>> tilhørende >>>> optællinger af opsummerede pixelværdier i samme >>>> størrelse >>>> vindue for C (X) >>>> >>>> Så propper vi hele molevitten ind i en lineær >>>> regression. >>>> >>>> Det vil sige at vi nu næsten har vores lineal klar i >>>> form >>>> af a og b, som >>>> vi får tilbage fra regressionsfunktionen: >>>> >>>> Hvis vi har en stjerne, hvor vi tæller C pixelværdier i >>>> det lille >>>> målevindue, så kan vi MEGET nemt regne magnituden ud >>>> fordi: >>>> >>>> (9) exp(-M) = a*C + b fra (5), hvilket betyder at >>>> -M = ln(a*C + b) og dermed at >>>> M = - ln(a*C + b) >>>> ================ >>>> >>>> Slut prut finale! Thats it! >>>> >>>> Her er ln() selvfølgelig den naturlige logaritme - den >>>> omvendte til >>>> eksponentialfunktionen exp() >>>> >>>> Man skal selvfølgelig være omhyggelig med at sit data. >>>> For >>>> eksempel kan >>>> det som du selv er inde på selvfølgelig ikke nytte at >>>> tælle pixelværdier >>>> på stjerner der "kridter". Det betyder jo netop at >>>> nogle >>>> af værdierne er >>>> klippet af ved en eller anden max-værdi. Man kan heller >>>> ikke bruge >>>> metoden på billeder, hvor der er justeret på lysstyrke >>>> eller kontrast >>>> med nogen som helst form for ikke-lineær lysstyrke- >>>> eller >>>> kontrastfunktion. Det betyder at man vil bruge en ret >>>> lineal på en buet >>>> linie, og det kan kun gå ilde. >>>> >>>> Hvordan kan det være at vi kan glemme alt om K og B i >>>> ligningerne? >>>> B er et udtryk for alt hvad der kan tilføje et konstant >>>> bidrag til vores >>>> tællinger. For eksempel lysforurening, >>>> himmelbaggrunden, >>>> bias i >>>> fortolkningen af værdierne fra CCD-chippen osv. >>>> K er et udtryk for alt hvad der har noget med hvor >>>> effektivt vores >>>> instrument er til at samle fotoner fra stjernerne. For >>>> eksempel >>>> teleskopets åbning, optikkens effektivitet, CCD'ens >>>> kvanteeffektivitet, >>>> forstærkerens gain, himlens transparens osv. >>>> Fidusen er at alle målinger og fastlæggelse af skala >>>> ("linealen" eller a >>>> og b i ligningerne herover) foretages på et og samme >>>> billede. Det vil >>>> sige at K og B (eller a og b) er ens for ALLE stjerner. >>>> Dette er >>>> selvfølgelig ideelt set, men meget tæt på at passe i >>>> virkeligheden. >>>> >>>> Jeg håber at jeg fik vendt alle fortegn rigtigt... >>>> >>>> Mange hilsener >>>> >>>> - Frank >>>> >>> >>> >>> >>> >>> ----- >>> No virus found in this message. >>> Checked by AVG - www.avg.com >>> Version: 10.0.1410 / Virus Database: 1520/3900 - Release >>> Date: 09/16/11 >>> >> > > > > ----- > No virus found in this message. > Checked by AVG - www.avg.com > Version: 10.0.1410 / Virus Database: 1520/3902 - Release > Date: 09/17/11