Re: Astronomi for stæreblinde

  • From: Stig Nielsen <stig@xxxxxxxxxxxxxx>
  • To: astrolist@xxxxxxxxxxxxx
  • Date: Fri, 17 Feb 2017 18:39:35 +0100

Tillykke med resultatet - og tak for at du har delt din erfaring! 

Mvh. Stig 

---
 [1] 

N. Foldager skrev den 2017-02-17 16:23:

Jeg har fået - eller rettere: har haft - grå stær. Grå stær,
"katarakt", er en formindsket transparens i øjnenes linser. Det er i
de fleste tilfælde et aldersfænomen (hvilket jeg ikke forstår et muk
af), men kan fremskyndes af visse sygdomme, typisk sukkersyge.
Cellerne i øjnenes linser skiftes ikke ud igennem livet, sådan som
det er tilfældet for stort set alle andre celler i kroppen. I stedet
lægges der "bare" nye lag celler uden på de eksisterende. Dermed
opsummeres eventuelle uregelmæssigheder i deres lejring, og til sidst
går det ud over gennemsigtigheden.

Så synstabet kommer snigende ad åre. For mit vedkommende havde jeg
kun 50% syn på det ene øje, før jeg blev enig med mig selv om, at det
måske alligevel ikke var optikeren, der ikke kunne fremstille den
optimale brille til mig. Jeg kunne efterhånden ikke aflæse en
nummerplade, som var bare 20 meter foran mig. Særligt tydeligt, at
noget var galt, var det, at jeg så kantpælene langs vejen tydeligt
dobbelt - altså også med brug af kun ét øje. Det kan kun forklares
ved en regulær brydningsfejl inde i øjet.

Så jeg gik til en øjenlæge, som straks kunne bekræfte min antagelse:
Grå stær på begge øjne.

Behandlingen er simpelthen at få skiftet øjets linser ud med
kunstige. Der findes forskellige fancy udgaver med Fresnel-teknik og
indbygget læseafstand. Man kan faktisk også vælge at få læseafstand
på det ene øje og "fjernsyn" på det andet. Det kan hjernen hurtigt
lære. Men jeg vil have optimalt samsyn på mine øjne og skal heller
ikke nyde noget fancy i mine øjne, så jeg valgte regulære linser med
god diameter til begge øjne, og med en styrke så mit hidtidige nærsyn
på -2,5 til -3 dioptrier blev næsten elimineret. (Det endte med  0 og
-0,25).

Indgrebet foregår af sikkerhedsmæssige grunde på ét øje per seance.
Øjet dryppes med bl.a. bedøvende og pupiludvidende dråber. Derefter
kan indgrebet foretages uden den mindste smerte. Operationslyset var
dog temmeligt ubehageligt, da det pga den udvidede pupil gik rent ind
i kraniet på én.

Den gamle linse blev smadret umærkeligt med ultralyd og skyllet ud
efterhånden med computerstyret vandgennemstrømning (så input matchede
output). Derefter blev den nye linse sat ind gennem et lille rør.
Linsen foldede sig selv ud, når den kom ud af røret og sad nu i den
oprindelige linses ophæng. Derefter skulle jeg selv ud af røret
(Øjenlæger har meget travlt; også efter terminen) med en klap for
øjet i et par timer og øjendrypning i 3 uger. Senere samme omgang på
det andet øje.

Mit indgreb var komplikationsfrit og vellykket, hvilket gælder de
fleste. Efter disse 2 x 20 minutters indgreb er mit syn reddet
således, at jeg stadig kan køre bil og derfor kan blive boende på min
landejendom og ikke skal flytte familien og måske ophøre med at
arbejde. Det må sige at være et cost-benefit, der vil noget.

Mit syn er nu aldeles fremragende; som i min tidligste ungdom. Jeg
kan faktisk glemme mine briller, når jeg kører hjemmefra. Det opdager
jeg så, hvis jeg skulle komme til at se på speedometeret. For i og
med, at mine linser er skiftet ud med acryl-linser, er enhver
fokuseringsmulighed jo fjernet. Til læsning bruger jeg læsebriller,
og til daglig færden, hvor man jo skifter fokusafstand hele tiden,
bruger jeg briller med glidende overgang, som jeg gjorde det før
operationen. Jeg kan sagtens læse tekst med størrelse 12 på en meters
afstand uden briller; men er typerne mindre, bliver det kun værre,
hvis jeg går tættere på. Så skal brillerne være der.

På himlen ser jeg aldeles klart og tydeligt, som jeg ikke har gjort
det i mange år. Jeg har ikke lavet en systematisk synstest; men havde
jeg været indianer kunne jeg formentlig blive kriger og slippe for at
være medicinmand, da jeg kan se både Mizar og Alcor. Jeg kan se de
mindste, forventede detaljer på Månen. Jeg kan f.eks. sagtens se det
lyse kraterområde Aristarchus på fuldmånen.

Det eneste tidspunkt, hvor jeg ser nogen forstyrrelse, er, hvis jeg
ser på en kraftig, punktformet lyskilde, som f.eks. en lysdiode, i et
ellers mørkt rum. Da kan der opstå en lysende ring omkring kilden.
Men det er helt uden betydning. Jeg ser det ikke på himlen; heller
ikke omkring denne tids klart lysende Venus.

Den nu manglende fokusering er et stort plus, når jeg skal indstille
en kikkert. Mine øjne forkuserer garanteret ikke med, hvilket letter
fokuseringen en hel del og gør den mere præcis, når jeg skal
fokuserer for gæster eller andre.

Alt i alt: Hvis optikeren ikke opnår et tilfredsstillende resultat
ved en synstest, så overvej muligheden af grå stær og vær ikke
betænkelig for operation af astronomiske grunde.
 

Links:
------
[1] https://www.e-julemaerket.dk/?40b649cc-6e28-4861-b833-bafce03882d7

Other related posts: