Mærkelig observation

  • From: "Henrik Delfer" <henrik@xxxxxxxxxx>
  • To: <astrolist@xxxxxxxxxxxxx>
  • Date: Fri, 8 Apr 2011 22:29:43 +0200

Hej Alle.

Har lige (ca. 22:15 dansk tid) observeret noget jeg ikke kan forklare, og
tænkte, der måske var nogen her der kunne hjælpe.

Vi stod på vores sydvendte altan og kiggede op mod Leo - her så vi hvad der
forekom som en klar stjerne (ca. Mag 0) ca. 2,5° højere på himlen end Zosma
og vel nogenlunde det samme vest for Zosma - i alt vel nogenlunde samme
afstand fra Zosma som der er mellem Zosma og Chertan.

Først troede jeg der var tale om en planet, for der forekom ikke at være
nogle atmosfæriske forstyrrelser omkring denne, men jeg kunne ikke komme i
tanke om nogle planeter der skulle være at finde på dette sted på dette
tidspunkt. Det forekom ikke at der var nogen bevægelse for objektet. Vi
observerede det vel i et lille minut, og der forekom ikke at ske nogen
variation i lysstyrken.

Jeg stod netop og overvejede, om jeg skulle gå ind og slå objektet op i en
stjerneatlas, da den ret pludseligt (over 3-5 sekunder) blev svagere (stadig
uden nogen bevægelse) for til sidst helt at forsvinde.

Min næste tanke var, at der var tale om et iridiumglimt, men efter et
hurtigt kig på heavens-above.com kunne jeg konstatere at det sidste glimt
havde været klokken 20:40 lokal tid, og stik nord - samt at det næste først
ville komme i nat klokken 02:40 lokal tid.

Så mit spørgsmål er nu: Hvad kan det være vi kan have observeret?

De bedste hilsner / With best regards
Delfer
http://delfer.dk/
N 55° 42', E 12° 33'



Other related posts: