Hej igen, Ja, jeg kan godt se at det ville være nyttigt med nogle billeder. Her følger en illustreret forklaring: En interferometrisk observation er i bund og grund en avanceret udgave af det klassiske dobbeltspalte eksperiment som nogen måske husker fra fysiktimerne: http://www.astro.uu.nl/~larsen/vlti/doubleslit.029.jpg Hvis man sender en plan bølgefront (f.eks. fra en fjern stjerne) gennem to spalter og placerer en skærm bag disse dannes der et interferensmønster på skærmen. http://www.astro.uu.nl/~larsen/vlti/doubleslit.030.jpg http://www.astro.uu.nl/~larsen/vlti/doubleslit.031.jpg http://www.astro.uu.nl/~larsen/vlti/doubleslit.032.jpg For et interferometer udgør teleskoperne de to "spalter". Jeg skulle have formuleret mig mere præcist og sagt at lyset fra en punktkilde skal ankomme i fase på den optiske akse. Væk fra den optiske akse vil lyset fra de to spalter (teleskoper) ikke altid være i fase, hvilket giver et interferensmønster. Nøjagtig som Airy skiven du kender fra dig eget teleskop. Hvis man nu i stedet observerer two punktkilder adderes interferensmønstrene fra de to kilder. Afhængigt af afstanden mellem dem kan det føre til at maxima og minima forstærker eller udsletter hinanden (visibility=1 eller visibility=0), http://www.astro.uu.nl/~larsen/vlti/interferometer.010.jpg Tilsvarende for et udstrakt objekt: http://www.astro.uu.nl/~larsen/vlti/interferometer.011.jpg Her er et billede af "fringes" fra VLTI observationer af Sirius: http://www.eso.org/public/images/eso0111a/ hilsen Søren 2010/1/2 Torben Taustrup <ttau@xxxxxxxxxx> > Hej Søren > > Du ønskes også et godt nytår. > Tak for svaret, som jeg nu har fået stavet mig igennem - med > så mange linjer rummer det jo stof nok til en hel artikel - > det eneste vi mangler er billederne ;) > Du skriver, at der observeres et interferensmønster. Da man > tilstræber at lyset skal være i fase, vil der vel ikke opstå > en interferens? - Eller er det i virkeligheden stort set > umuligt at få lyset helt i medfase? > > mvh > Torben > > ----- Original Message ----- > From: "Soeren Larsen" <soerenslarsen@xxxxxxxxx> > To: <astrolist@xxxxxxxxxxxxx> > Sent: Friday, January 01, 2010 5:11 PM > Subject: Re: Cerro Paranal > > > > 2010/1/1 Torben Taustrup <ttau@xxxxxxxxxx> > >> Hej Søren > >> > >> Da det er afstanden mellem teleskoperne der er afgørende > >> for > >> opløsningen, opnår man vel kun mere lys ved at > >> sammensætte > >> fire - eller er der også en yderligere opløsningsgevinst > >> ved > >> at "stacke" lyset fra alle fire? > > > > Jeg forstår, at fidusen er, at lyset fra alle fire ender > > på > >> den samme detektor. > >> > >> Og her kommer så det første spørgsmål på Astrolist i 2010 > >> så: > >> Hvad er forklaringen på, at man ikke rent elektronisk kan > >> sammensætte signalet fra fire separate kilder og opnå > >> noget > >> tilsvarende? > >> > > > > Hej Torben, > > > > Først, godt nytår! > > > > Svaret på dit spørgsmål er lidt kompliceret, men jeg skal > > forsøge at gøre > > det > > så godt jeg kan. > > > > Det er opløsningsevnen der er hovedgevinsten ved at > > kombinere lyset. Dette kan ikke opnås elektronisk, kun > > optisk > > som jeg forklarer nedenfor. Man kunne naturligvis sagtens > > udstyre hvert af > > de fire teleskoper med identiske kameraer og addere > > billederne > > (eller spektre, etc.) bagefter. Det ville reducere > > integrationstiden med > > en faktor fire, men ikke gøre nogen (væsentlig) forskel > > for opløsningsevnen. > > Alternativt kan man jo bare integrere fire gange så lang > > tid med et > > enkelt teleskop, mens de andre laver noget andet... > > > > Den øgede opløsning der kan opnås ved at kombinere lyset > > fra > > flere teleskoper skal dog ikke forstås sådan at man > > direkte får et superskarpt billede. Det der i praksis > > observeres er et > > interferensmønster med mørke og lyse striber, der dannes > > når lyset fra to forskellige teleskoper overlapper. > > Kontrasten i dette > > interferensmønster (kaldet "visibiliteten", V) afhænger af > > geometrien af > > det objekt der observeres. Hvis man f.eks. observerer en > > dobbeltstjerne > > vil V afhænge af separationen mellem de to komponenter, så > > ved at måle V kan separationen beregnes. > > > > For at opnå dette interferensmønster er det som tidligere > > nævnt helt afgørende at lyset fra de forskellige > > teleskoper ankommer > > i fokalplanet i fase, hvilket kun kan opnås optisk i "real > > time" > > (for radioobservationer kan signalerne fra hver antenne > > dog optages > > digitalt sammen med et tidsstempel fra et atomur, og > > kombineres > > senere). > > > > Det er i praksis meget vanskeligt at rekonstruere > > udseendet af > > mere komplekse objekter ved denne type observationer, og > > derudover er synsfeltet *meget* lille (mindre end et > > buesekund). > > Der er også andre begrænsninger, f.eks. opererer VLT > > interferometeret kun i det infrarøde, og er begrænset til > > forholdsvis > > klare objekter. > > > > Generelt er et interferometer mest følsomt for struktur > > med > > vinkeludstrækning > > lambda/D, hvor lambda er bølgelængden og D er afstanden > > mellem to teleskoper. For VLT er D omkring 100 m, så > > for observationer i det infrarøde (2 micrometer) er > > opløsningen > > omkring 0.004 buesekunder. Mindre detaljer kan ikke > > opløses, > > og mere udstrakte objekter giver ikke noget > > interferensmønster så > > information om større struktur er også tabt. > > > > For eksemplet med dobbeltstjernen vil en enkelt måling > > yderligere kun give > > den > > komponent af separationen der er parallel med linien der > > forbinder de to > > teleskoper (den såkaldte "baseline"). Visibiliteten af > > interferensmønsteret > > afhænger > > dog, udover objektets geometri, også af længden og > > retningen af denne > > baseline. > > Yderligere information om objektets struktur kan derfor > > opnås ved > > at kombinere målinger udført ved flere "baselines". Her er > > det nyttigt > > at baseline > > ændrer sig i løbet af natten, grundet Jordens rotation. > > > > For de mere teknisk interesserede: > > > > I princippet kan et egentligt billede konstrueres hvis man > > har > > visibilitetsmålinger ved et tilstrækkeligt antal > > "baselines". > > Hvis baseline udtrykkes som en vektor (u,v), så vil > > visibiliteten af > > interferensmønsteret V være en funktion af denne vektor, > > V(u,v). Et billede > > I(x,y) kan dannes ved at tage den inverse Fouriertransform > > af V(u,v). Der > > skal være god dækning af (u,v) planen for at få et > > ordentligt billede, > > ellers > > vil mange frekvenser mangle i billedet. Dette princip er > > velkendt > > indenfor radioastronomien, men er (af forskellige årsager) > > endnu ikke > > brugbart > > til optisk/infrarød interferometri. En årsag er at hver > > observation > > (dvs. hvert punkt i (u,v) planen) tager omkring en time > > for VLTI. Dertil > > kommer > > at konstruktion af et billede kræver måling af både > > kontrasten og > > fasen af interferensmønsteret for hver V(u,v). Fasen > > bliver for > > optiske/infrarøde > > observationer normal "visket ud" af lufturoen. > > > > For radioobservationer kan denne "apertursyntese" teknik > > imidlertid > > give fine resultater, se f.eks.: > > http://www.astron.nl/other/wsrt/WSRTproj/PrettyPictures/index.htm > > for billeder fra Westerbork radioteleskopet ved Dwingeloo > > i Holland. > > > > Hov, det blev vist til en længere introduktion til > > interferometri. Tak til > > dem som hang på hele vejen. > > > > mange hilsener > > Søren > > >